Gratis

Find den bedste forsikring
Modtag hurtigt og nemt forsikringstilbud
Spar på dit forsikringsbudget!

Sommerhussalget er kraftigt stigende

tilbage 24-05-2013
fritidshusforsikring

Det er igen blevet populært at investere i sommerhuse i Danmark; tal fra Danmarks Statistik viser nemlig en kraftig stigning i salget fra 2011 til 2012.
Ejendomsmæglerkæden, EDC, kan ligeledes understøtte dette boom i sommerhussalget, da de har oplevet en stigning på 30% i forhold til 2011. I denne forbindelse udtaler Jan Normann, kommunikationschef i EDC, at ”vi skal helt tilbage til 2007, altså før krisen, for at finde et bedre salg”.

Salgstallene er stadig for lave
Men på trods af det seneste års øgede salgstal, er der stadig lang vej op til de flotte tal før krisen. Ifølge Jan Normann ligger det nuværende års gennemsnitssalg stadig 20% under ”normalniveauet”, som altså er et gennemsnit af de sidste ti års salg. Dog er salget i væsentlig bedring, da det har været nede på hele 40% under normalniveauet.

Billige sommerhuse
Der kan være flere årsager til det øgede salg. En af de mest fremtrædende grunde er, at priserne på fritidshuse er faldet forholdsvis meget de sidste par år. Ifølge tal fra Danmarks Statistik er sommerhuspriserne i gennemsnit faldet med 24%, hvorfor det er attraktivt at slå til nu.

Tips til sommerhuskøb
Hvis du går og overvejer at investere i et sommerhus i Danmark, så får du her nogle gode råd med på vejen:

1. Søg til nabobyer
Visse sommerhusområder, så som Hornbæk og Rungsted, er meget attraktive, og priserne er typisk herefter. Dog kan det betale sig at kigge på fritidshuse i nabobyerne til de populære områder, da priserne gerne er en del lavere, men kvaliteten af strand og vand typisk er den samme.

2. Tænk frem
Hvis du kunne tænke dig at bo i dit sommerhus, når du eksempelvis bliver pensionist, bør du overveje, om huset egner sig til dette, og om størrelsen af huset er OK i et sådant fremtidsperspektiv.

3. Gør brugsværdien op med beliggenheden
De fleste sommerhuskøbere vil gerne eje et hus ved strand og vand. Dog er det typisk også huse med denne beliggenhed, der er dyrest. Hvis man derimod søger væk fra vandet, kan man hurtigt finde et noget billigere sommerhus. Spørgsmålet er så bare, om man egentlig får brugt fritidshuset i ligeså høj grad, hvis der er meget langt til stranden. Du bør derfor tage i betragtning, hvor meget beliggenheden betyder for din brug af huset, inden du investerer i et sommerhus langt fra vandet.

Kan prisen presses ned?
Det er en god idé at tjekke, om der er andre sommerhuse til salg i det område, hvor dit potentielle sommerhus ligger. Derudover bør du undersøge, hvor længe huset har stået til salg samt om du er den eneste køber til huset, eller om der er flere interesserede. Disse faktorer påvirker typisk sælgerens tilbøjelighed til at forhandle prisen.

Husk at forsikre dit fritidshus
Når du så er blevet fritidshusejer, er det enormt vigtigt, at du får dit hus forsikret - både hvis huset skulle få en skade, men også så du ikke står med ansvaret, hvis en person bliver skadet på din ejendom.
Hvilken Forsikring kan hjælpe dig med at finde en fritidshusforsikring, der passer perfekt til dig og dine behov. Du skal blot bruge et par minutter på at udfylde en formular, hvorefter du vil modtage diverse forsikringstilbud. Klik her for at komme direkte til formularen.

 

Kilder: Politiken, ”Sommerhussalget boomer gevaldigt” (28. Marts 2013)
Berlingske, ”De bedste råd til sommerhushandelen” (5. April 2013)

Forslåede artikler