Gratis

Find den bedste forsikring
Modtag hurtigt og nemt forsikringstilbud
Spar på dit forsikringsbudget!

Er du ordentligt forsikret på din skiferie?

tilbage 13-02-2014
indboforsikring, anden forsikring, ulykkesforsikring, rejseforsikring

I disse kolde vintermåneder valfarter ca. 500.000 danskere på skiferie; mange i den tro, at deres ulykke-, syge- og indboforsikring er en garanti for fuld dækning ved uheld på pisterne. Disse forsikringer er dog ikke altid nok, selvom man som udgangspunkt er dækket godt ind via dem.

Du er ikke altid fuldt dækket på skiferien
Ikke alle forsikringer dækker hjemtransport. Derfor kan alvorlige ulykker med hjemtransport til følge pludselig blive uoverskueligt dyrt, da en sådan regning snildt kan løbe op i et prisleje på omkring 100.000 kr.

Derudover kan skade forvoldt på andre også blive en dyr fornøjelse i millionklassen, hvis indboforsikringen ikke dækker dette.
Især unge mennesker falder i denne fælde, da nogle fejlagtigt tror, at de er dækket af forældrenes forsikring, eller da indboforsikringen simpelthen er sparet væk.

Gode råd inden skiferien
- Gennemgå dine forsikringer: tjek op på dine forskellige forsikringer og se, hvorvidt de dækker dine behov på skiferien. Hvis ikke, kan du altid tegne en separat forsikring.

- Tegn privat forsikring til hjemtransport: hvis du vil være dækket ind på hjemtransport, bør du formentlig tegne en separat forsikring, da hjemtransport ikke altid dækkes. Dog gælder særlige regler for Norden; hvis du er på skiferie i Sverige, Norge, Finland eller Island, vil din hjemtransport blive dækket.

- Vejhjælp på kør-selv-ferie: Tager I bilen, skal du tjekke, om vejhjælp i udlandet er inkluderet i din kaskoforsikring.

- Tjek dit sygesikringsbevis: Det er anbefalelsesværdigt at tjekke, hvorvidt dit gule sygesikringsbevis gør sig gældende for den destination, du rejser til, og om du evt. skal supplere med det blå eller yderligere forsikring.

- Årsrejseforsikring vs. separat rejseforsikring: Hvis du og din familie rejser meget, kan det være en fordel at tegne en årsrejseforsikring, da denne vil dække flere rejser end blot skiferien. Det kan typisk svare sig økonomisk med en sådan forsikring, hvis der er flere rejser i sigte.

Hvilken forsikring kan hjælpe dig
For at undgå uoverskuelige økonomiske konsekvenser, er det altså meget vigtigt, at du forinden din skiferie følger op på, om din forsikring dækker dine behov.
Du kan også vælge at tegne en skræddersyet forsikring til skiferien, som passer til netop dig og din familie.
Med Hvilken Forsikring kan du nemt og hurtigt blive opdateret om gode tilbud på skirejseforsikringer. Du vælger og udfylder blot ”Anden Forsikring” → ”Rejseforsikring”, hvorefter du i emnefeltet skriver ”Skiferie”. Herefter du vil blive kontaktet af vores partnere.