Gratis

Find den bedste forsikring
Modtag hurtigt og nemt forsikringstilbud
Spar på dit forsikringsbudget!

Begrænset dækning ved tyveri af cykler

tilbage 07-10-2013
indboforsikring, anden forsikring,

I Danmark bliver mere end 60.000 cykler stjålet hvert eneste år.
I 2012 drejede det sig om knapt 70.000 stjålne cykler, hvilket svarer til over 200 cykler dagligt.
Grundet de mange cykeltyverier har flere forsikringsselskaber indført begrænsninger på dækningen af stjålne cykler. Det er derfor vigtigt, at du tegner den helt rigtige forsikring til netop din cykel.


Undgå cykeltyveri:
- Sørg for at din cykellås er forsikringsgodkendt af Dansk Varefakta Nævn (DVN). Tjek om din lås er godkendt her: www.varefakta.dk
- Lås altid din cykel – uanset om du bare lige forlader den i et par minutter
- Lås bag- eller forhjul fast til et cykelstativ, en lygtepæl eller lignende
- Undgå helst metro/togstationer samt busstopsteder da risikoen for tyveri er større her
- Hent din aflåste cykel hurtigst muligt, og undgå at lade den stå ude natten over
- Tag lygter, pumpe og andre løse genstande med dig, når du forlader cyklen

Husk dokumentation ved tyveri
Bliver din cykel alligevel stjålet, skal du melde dette til politiet hurtigst muligt.
Hvis du skal have erstatning for tyveriet, skal forsikringsselskabet se dit låsebevis. Dette får du udleveret ved køb af ny cykel med en ny lås, og det indeholder bl.a. forhandlerens stempel samt informationer om stelnummer og købsdato. Hvis du skifter lås, skal du huske at få et nyt låsebevis.
Ligeledes skal du huske at få en kvittering på cyklen, hvis du vælger at købe den brugt.

Forsikringen dækker ikke altid
Selvom din indbo/cykelforsikring typisk dækker ved cykeltyveri, har det altså sine begrænsninger.

Hvis du har meldt din cykel stjålet flere gange, eller hvis du lige har gjort brug af din forsikring ved andre skadessager, vil dette have indflydelse på din erstatning. Eksempelvis kan du risikere en påtvungen eller forhøjet selvrisiko eller en procentstigning på forsikringen.

Ligeledes skal du være opmærksom på, at din cykel typisk bliver vurderet ud fra alder. Dvs. at jo ældre din cykel er, jo mindre er forsikringspræmien ofte. De forskellige forsikringsselskaber bruger de samme afskrivningstabeller, som typisk starter ved 100% af cyklens værdi det første år, 90% det andet år osv.

Derudover er det ikke alle forsikringsselskaber, der ønsker at dække cykler i Københavnsområdet, da risikoen for tyveri især er stor der.

Du skal også være opmærksom på, at mange indboforsikringer har begrænsninger på udbetalingen ved cykeltyverier. Typisk dækker de altså ikke dyre cykler, med mindre der er tegnet en specielforsikring på dem, og selv i dette tilfælde vil dækningen variere fra forsikring til forsikring. Det kan derfor være en god idé at forhøre sig om muligheden for en udvidelse af basisforsikringen hos de forskellige forsikringsselskaber.

Hvilken Forsikring kan finde din cykelforsikring
Med Hvilken Forsikrings formularer kan du nemt og hurtigt finde den rette cykelforsikring til netop dine behov. Du vælger og udfylder blot Indboforsikring (og evt. cykeltillæg) eller Anden Forsikring (hvis der er tale om en speciel og dyr cykel), hvorefter du vil blive kontaktet af de af vores partnere, der har et relevant tilbud.